Af Akademi direktør Kenneth Rasmussen
Hver vinter i uge 7 søger vi til de sydligere himmelstrøg med vores hold, det så vi kommer væk fra den mørke danske vintertid og kommer ned til bedre vejr, lysere dage og bedre muligheder for at forberede os på forårssæsonen derhjemme.
En uges træningslejr væk hjemmefra, med fuldtids fokus på fodboldtræning, giver en accelereret læring for spillerne. Fra tidligere træningslejre, så ved vi hvor givende de mange og intensive timer er, som spillere og trænere har sammen. Den enkelte spiller rykker sig som individ og holdet knytter stærkere relationer og kommer også altid kollektivt stærkere hjem.
Træningslejre er også en god mulighed for at træne optimalt i forhold det tekniske og taktiske, hvor spillere og trænere har mere tid til at gå langt ned i flere detaljer på og udenfor banen. Kampe mod stærke internationale modstandere, er meget krævende og lærerige på alle parametre. Vi møder ofte både en spillestil og fysisk intensitet, som vi ikke møder ofte derhjemme.
I forhold til det fysiske, så giver tiden sammen muligheder for bedre at træne styrketræning, core og udstrækninger, hvor spillerne tilegner sig vigtige værktøjer som de tager med hjem til hverdagen. Det er samtidig også en vigtig mental læring i hvordan man lever som fuldtidsprofessionel fodboldspiller. Alle vores spillere har en drøm om at blive fuldtidsprofs, at få debut på vores førstehold og ikke mindst drømmen om at komme til en udenlands storklub ude i verden. For at man kan nå dette, skal spillerne lære og forstå hvad det kræver at komme dertil. For at blive en fuldtidsprofessionel spiller, skal der b.la. læres hvad man skal spise og drikke, hvor meget og hvornår man skal gøre det, samt forstår vigtigheden af hvile og søvn.
Det er vigtigt at forstå at sejre og pokaler ikke kun vindes på banen, men i lige så stor grad uden banen!
Der bliver arbejdet hårdt i træning og kampe hernede. Så bagefter er der iskoldt bad som restitutions træning.






