5 FCH spillere på DBU Talentcenter

FCH spillere udtaget til DBU træningssamlinger

 

På foto ses Noah Williams (2007), Sebastian Rask (2008), Emil Morgan (2008) og Malek Kharaibi (2008).
Efter lang tids nedlukning – grundet corona, åbnes der nu igen op for DBU Talentcentre og -træninger for de forskellige årgange. Disse træningssamlinger foregår i TopDanmark Hallen, Ballerup – U14 var samlet igår tirsdag den 18. maj 2021, og U13 samles i dag onsdag den 19. maj 2021. På begge dage er der formiddagstræning og intern træningskamp om eftermiddagen.

 

I den forbindelse har FC Helsingør Talentakademi fået udtaget Noah Williams fra årgang 2007, som til dagligt spiller på vores dygtige U14 hold i liga 2, Noah har flere gange været til disse samlinger. U14 Holdet har været ramt resultatmæssigt, men spillerne og trænerteamets hårde arbejde, ser nu ud til at vise sig i spillet på banen, og så skal resultaterne nok komme. Et stort skulderklap til Noah, at han er udtaget til denne samling, da de store klubber også begynder at få spillere med nu.

 

FC Helsingør Talentakademi har yderligere fået udtaget 3 spillere fra vores dygtige U13 hold i liga 2 – årgang 2008 – herfra er det Malek Kharaibi, Sebastian Rask og Emil Morgan der får lov at træne med på DBU Centret for U13 spillere. De er som hold, også inde i en rigtig fin udvikling og vi glæder os til at følge dem på banerne. Malik og Emil har før været til samling, men Sebastian har kæmpet sig med på denne samling også, det er stærkt af alle 3.

 

Stort tillykke til alle 4 drenge

Derudover har FC Helsingør Talentakademi også vores dygtige U14 pige, Mathilde Simonsen (2007), til DBU Talentcenter U14 Øst samling i Brøndby onsdag aften. Mathilde er efterhånden ved at være en fast del af DBU Talentcenter, hvor hun også deltog i efterårets samlinger. Stort tillykke til Mathilde. 

 

Foto: Privat


FLERE NYHEDER