For nogen tid siden kom nogle forældre til os med tanken om at starte afhentning af spillere op i det nordlige København og op af E47 – så hverdagen ville blive nemmere for de spillere der kommer lidt længere væk, end kommune og region til vores talenthold. Samtidig ville det også gavne klimaet at vi samlede flere spillere i en og samme kørsel – derudover vil det også højne det sociale samvær på turen.
FCH Talent Akademi og forældre gik i gang med at beskrive og regne på projektet og med en stor fælles indsats lykkedes det, at finde støtte via sponsorer og egenbetaling fra spillere til at projektet kunne hænge sammen – så i dag var dagen hvor Martin Wood hentede drengene for første gang, projektet har også gjort at vi kan halvtidsansætte Martin i klubben.
Planen er, at vi nu har en projektperiode som vi evaluerer på om 1-2 måneder – herefter håber og tror vi på, at det bliver en fast løsning – med egen FCH Bus med logo, sponsorer og branding af klubben generelt på vejene rundt i det Nordsjællandske. Vi arbejder på at bus bliver større og/eller vi kan udvide så der er flere ruter med opsamling – så vi kan få et endnu stærkere miljø heroppe. Samtidig er målet at vi kan få en fast stor FCH Bus som alle hold kan få glæde og gavn af, men vi starter i det små og bygger på.
Der skal fra klubben lyde en stor tak til forældre for opbakningen og ikke mindst hjælpen til at finde sponsorer til projektet.
På billedet står de glade spillere fra flere FCH hold, som er med til at skrive historie som første kuld der hentes til træning i FCH bus.
Støt vore sponsorer – de støtter os: