Mentor og Pædagogisk konsulent – Zoran Stanic ny partner i FCH Talent Akademi

Det er med stolthed at vi kan præsentere Mentor Zoran Stanic som ny partner, har valgt at være med til at videreudvikle FCH Talent Akademi, udtaler Børne- & Udviklingstræner René Lybek Hansen.

”En mentor giver en person evnen til at se en mulig fremtid, og troen på at den er opnåelig”

– Shawn Hitchcock

Hjælp til unge og voksne med psykosociale udfordringer.

Jeg er uddannet pædagog, og i mit virke som mentor og pædagogisk konsulent, arbejder jeg målrettet med den unge/voksne for at skabe positiv forandring. Jeg vægter et godt samarbejde med netværket omkring den unge/voksne. Det kan være familie, kommune, jobcenter, UU-vejleder og andre, og være i form af samtaler, konsultation, rådgivning og supervision.

Det er altid mit mål, at den unge/voksne får tro og håb for fremtiden, og bliver i stand til at tage ejerskab og ansvar for deres tilværelse.

Jeg har mange års erfaring med at være mentor for både, børn, unge og voksne. Der kan være mange forskellige former for problemstillinger i hverdagen, som kan gøre det svært at tage de første skridt til nærmeste udviklingszone. De små første skridt kan syne ubetydelige, men er præcis dét som kan gøre det muligt at udvikle sig positivt og lave fremskridt. Jeg har stor erfaring indenfor hele spektret, så ingen opgave er for svær eller for stor, når bare man arbejder sig langsomt og tillidsfuldt fremad.

– Zoran Stanic

Følg Mentor Zoran Stanic her: www.stanic.dk

FLERE NYHEDER