REMA 1000 ER DISCOUNT MED HOLDNING OG SØLVPARTNER I FCH TALENT AKADEMI

REMA 1000 Danmark er i dag meget mere end blot en masse varenumre. I REMA 1000 arbejder vi med mennesker – både bagved og foran kasselinjen – det betyder meget for os. En indkøbsoplevelse er også et møde mellem mennesker. REMA 1000 skal være symbolet på sund fornuft, folkelighed og dygtighed. Hos os er det ikke flovt at gøre tingene enkelt – det er genialt!

Discount betyder hos os evnen til at sælge god kvalitet til lave omkostninger. Det gør vi med effektiv drift og stor varevolumen. Og med et positivt menneskesyn, der betyder, at vi har tillid til hinanden og tillid til, at vi lykkes sammen.

REMA 1000 vil være kendt som den mest værdidrevne virksomhed. Derfor arbejder vi hele tiden på at rendyrke vores forretningside og skabe en kultur, hvor kunden er vores øverste chef. Vores værdier styrer, hvad vi gør og definerer, hvem vi er.

Vi vil vinde, og vi vil være bedst til det, vi arbejder med. Vores virksomhed skal præges af kolleger, som har stor faglig kompetence og stærke indre værdier. Vores medarbejdere skal være beslutningstagere, og vores arbejdsmiljø skal være præget af sammenhold, respekt og et fælles ønske om succes.

Torben Hansen købmand i REMA 1000 i Helsingør udtaler:

– Sundhed er et vigtigt fokusområde for os i REMA 1000, og vi har særligt fokus på børn, unge og motion. Derfor glæder det mig meget, at vi kan være med til at støtte lokalt, så FCH Talent Akademi kan fortsætte det gode arbejde for både drenge- og pigehold”

Vores Akademi kan ikke fungere og videreudvikles uden vore lokale partnere, og det er en uvurderlig støtte for klubben med den lokale opbakning, og noget vi sætter utrolig stor pris på, udtaler René Lybek Hansen fra FCH Talent Akademi. Derfor byder vi med stor glæde velkommen til REMA 1000.

Læs mere om REMA1000 her: www.rema1000.dk

FLERE NYHEDER