Nominerede FCH Spillere til prisen Spar Nord – Årets FCH Talent 2023

Billede: Sidste års vinder af årets talentpris Jeppe Fray Rasmussen (foto: Andreas Birkebæk)

Det er med stor glæde at FCH Talent Akademi kan fortælle, hvilke spillere der er nomineret til dette års ”Spar Nord – Årets FCH Talent” 2023. 

Vi har i FCH Talent i år valgt nedenstående 3 kandidater, til at være i spil om at modtage prisen – i form af en vandrepokal og et gavekort til Mr. August. 

De nominerede – i tilfældig rækkefølge – til Spar Nords Talentpris 2023 er: 

1. Sebastian Rask 2008 – U15 (oprindeligt fra Frem Hellebæk) 

5. Mingus Hesselholt 2006 – U17 (oprindeligt fra Hornbæk Fodbold) 

6. Vitus Wedell Bjørnsen 2009 – U14 (oprindeligt fra Espergærde IF) 

En af de nominerede kan lige om lidt bryste sig med at have vundet Spar Nords Talentpris 2023. Prisen er blevet en tradition i FCH Talent Akademi. Prisen har eksisteret siden sæson 2018, hvilket vi i FCH sætter stor pris på. 

Prisen gives til den FCH-spiller og Helsingør Elite Akademielev, der har udmærket sig mest i den forgangne sæson. Kåring Spar Nord Talentpris bliver uddelt op til kampstart eller i halvlegen ved den sidste FCH- hjemmekamp i sæsonen på Helsingør Stadion, FCH vs. Vejle B søndag 28/5-2023.

Vinderen kommer i fint selskab. Den nye vinder kommer i selskab med Emil Steen Rasmussen (tidl. EIF, 2018), Lasse Skafte (tidl. Gilleleje FK, FCN og Helsinge, 2019), Mathias ”Mac” Christensen (2020) – Rasmus Sjøholm (tidl. Snekkersten IF, 2021) og sidste års vinder Jeppe Fray Rasmussen (tidl. IS Skævinge Fodbold 2022).

FLERE NYHEDER