FCH Scout-dag i samarbejde med ATK+

Fredag den 14. april 2023 mødtes 13 engagerede FCH scouts og trænere i samarbejdets og fodboldens tegn. Det foregik i vores moderklub Frem Hellebæk hvor TIKKAS Restaurant & Cafe leverede lækkert mad.

Dagen gik i al sin enkelhed ud på, at vore trænere trænede vore ATK+ drenge på normal vis – og alt imens arbejdede scouts i grupper på at se vore fælles dygtige spillere fra moder- & samarbejdsklubber. 

Efter endt træning blev der talt fodbold med trænere på relevant årgang og scouts – hvad ser vi når vi udtager og scouter spillere, hvordan sikrer vi at vi kender og udtager de rigtige spillere med særlige kompetencer lokalt og regionalt – der blev debatteret livligt med gode og faglige snakke – og skønt at se hvordan vi kunne dygtiggøre og sparre med hinanden på tværs af afdelingerne i klubben – FORZA FCH!!

Tak til Frem Hellebæk og TIKKA for gode rammer – tak til trænere og scouts for så stort engagement og deres tid på en fredag aften. 

Ses på banerne!!

FLERE NYHEDER

Nyheder

Trænermøde på akademiet

En gang hver måned afholder FCH Talent Akademi et trænermøde for alle trænere og ledere på akademiet. Møderne er vigtige i forhold til to helt

Læs mere