Oliver Stenderup tiltrådte som målmandstræner på FCH Talent Akademi i sommer og arbejder nu med de helt unge årgange af keepere. Som mange vil vide, så har Stender, som han bliver kaldt, selv en fortid som målmand på FCH Talent Akademi.
Ved siden af den relativ nye funktion som målmandstræner, så vogter Stender buret for Danmarksserie-holdet Hørsholm-Usserød IF, der som det lavest rangerende hold tilbage i landspokalturneringen, tager i mod AC Horsens onsdag den 19. oktober
Målmandsfirma fik hurtigt ben at gå på
– Jeg startede mit eget firma med målmandstræning tilbage i maj og så blev jeg kontaktet af FCH Talent Akademi rimelig hurtigt efter. De synes, det kunne være mega fedt, hvis jeg kunne komme til Helsingør og være målmandstræner. Så jeg kom til samtale med René Lybek Hansen og Kenneth Rasmussen. Det var rigtig positivt for det er jo det man gerne vil, særligt når man lige er startet op. Det gav rigtig god mening.
Fodboldbaggrund
– Jeg spillede i Helsinge hele min fodboldopvækst. Tror vi var syv gutter fra Helsinge her i Helsingør. Som 14-årig begyndte jeg at spille med 1. holdet i Sjællandsserien. Jeg trænede først med og spillede for 2. holdet. Der kom så en ny træner til, der fravalgte mig. Jeg kontaktede FCH Talent Akademi og fik nogle prøvetræninger. Det resulterede i at jeg skiftede til Helsingør. Jeg var 16 år og gik ind på FCH U17. En uges tid senere kom der to spillere mere fra Helsinge til Helsingør. Flere kom til. Det var en fed tid, hvor FC Helsingør spillede Superliga. Det var den periode, hvor FCH Talent Akademi, samtidig med Superligaen, tog nogle store spring.
Tæt på debut i 1. Division for FC Helsingør
En ung Stenderup sad på bænken, da FC Helsingør lagde forårssæsonen 2018 ud på Lerpytter Stadion mod Thisted FC.
FCH-keeper Victor Anker ryger ind i et hårdt sammenstød med en modspiller og bliver sendt til tælling. På bænken sidder en ung Stenderup, der bliver bedt om at varme op. Hans dengang lange lokker afføder en reaktion fra hjemmepublikummet, der begynder at råbe “Louise, Louise”, griner Stenderup. Jeg når at blive ret nervøs ved tanken om at komme ind. Hele seancen føles som en halv time for Stender, der følte at opvarmningsturen fra hjørneflaget op til midten føltes som kilometerlang. Her fik han så besked på, at han skulle sætte sig ned igen. Victor Anker havde formået at rejse, selvom det nærmest var naturstridigt.
Det blev ikke til officiel debut for FC Helsingør, dog blev det til 30 minutters spilletid mod bl.a Elfsborg i en træningskamp på det gamle stadion, hvor Kevin Stuhr Ellegaard vogtede buret for gæsterne. – Fed fyr. Kevin var opmærksom på at jeg var en ung keeper, så han kom hen efter kampen og sagde held og lykke med det hele. Selvom vi jo intet havde med hinanden at gøre, fortæller Stender.
Afsked med FC Helsingør i 2019
– Jeg bliver skadet i halvandet år. Det sker lige samtidig med at jeg får besked på, at jeg skal med i 1. holdstruppen. Mikkel Bruhn var blevet skadet og jeg skal med på træningslejr. To dage inden træningslejren, der brækker jeg en knogle i hånden til træning. Jeg tager med, hvilket ikke var et klogt valg. Det skulle vise sig, at skaden var mere alvorlig end først antaget, så en fuld heling krævede ro og tre operationer.
Comeback på banen i Allerød
Stender forsøgte at gøre comeback på Allerøds Danmarksseriehold. Det var dog for tidligt for hånden, så han valgte at holde formen ved lige ved at spille back og dels angriber på 2. holdet. – Jeg kan jo ikke holde mig væk, missede stort set ikke en træning i de halvandet år.
– Roskilde KFUM kontaktede mig. De skulle ud og kæmpe for overlevelse i 2. Division. – kunne det ikke være noget for dig? De havde en førstekeeper, men den 2. målmand var blevet skadet, så vilkårene var at jeg kom til som back up. Jeg var jo ikke låst i Allerød. Det var en ret vild oplevelse, hvor det efter nogle intense opgør ender med overlevelse. Det blev dog også lidt trættende at indtage en fast plads på bænken.
– Hørsholm-Usserød ringer så i sommer 2021, de var interesserede i mig. Det skulle gå ret stærkt, så jeg kom til træning dagen efter og fik debut mod Vanløse i pokalen få dage efter. Stender er altså gået ind i sin anden sæson for Hørsholm-Usserød i Sjællandsserien. Sidste vinter kårede Bold.dk Stender til bedste keeper i rækken.
Stender er startet studie på finansbachelor på CPH Business. Fuldtidsstudie. – Der er fridage, hvor jeg er lærervikar. Jeg flyttede til København sidste år. Det er spændende at se børn udvikle sig. Derfor startede jeg også mit firma op som målmandstræner. Det er total fedt at lære fra sig. Jeg har spillet i mange klubber og heraf haft mange forskellige målmandstrænere, som jeg har lært af. God erfaring.
Målmandstræner på FCH Talent Akademi
– Jeg har de yngste årgange. Det synes jeg er det fedeste i verden for det er jo deres allerførste målmandstræning de får. Det baner jo ligesom vejen for, hvordan de kommer til at udvikle sig. Bare på kort tid, så kan man se virkelig stor udvikling. Det synes jeg er mega fedt. Også fordi, at jeg selv har suget til mig med målmandstræning, så når jeg snakker og prøver at lære dem noget, så lytter de.
Stender træner årgangene på talent centrene U10 til U12, som fortsat har deres faste gang i moder-samarbejdsklubberne og dertil U14 og U15 på FCH Talent Akademi sammen med målmandstræner Patrick Brender.
– Fornyelig havde jeg to nye unge målmænd, der var med til deres første målmandstræning nogensinde. Det er et skel. – Jeg har gået til fodbold. Nu begynder jeg, at skal udvikle mig med min fodbold fordi nu vil jeg gerne have specifiktræning, forklarer Oliver Stenderup.
Hvordan arbejder du med de unge målmænd?
– Jeg er meget nørdet. Min holdning er – Hvis du synes det er for nørdet, så må du spørge og hvis det stadig ikke giver mening, så må jeg prøve at forklare det på en anden måde. Jeg kan god lide at arbejde med: Hvorfor er det, vi laver en redning og hvorfor er det, vi ikke laver en redning. Det vil sige, jeg kan sagtens stå og sparke på mål i halvanden time og råbe god redning og fedt taget, men jeg vil ti gange hellere arbejde med at vi skiller det hele ad og siger, du laver dén redning. Det gør du fordi, du har taget de skridt, du har og du er i din udgangsposition med kroppen og det hele.
Det er altså en ny verden de unge keepere bliver en del af og den tilgang er forskellen på bredde og og elite, fortæller Stender. – Jeg vil gerne have, at de går fra træning og tænker de har lært noget nyt i dag, fortæller Stender og fortsætter: – Jeg har en god dialog med trænerne på de respektive årgange, hvor vi taler om de målmænd, jeg har med at gøre.
Hvad er forskellen på den generelle holdtræning og så den specifiktræning, du laver?
Det er at, vi kan gå ned med en lup på alle de ting, vi laver. Blandt andet bevægelse med fødder, motorikken i kroppen og kaste sig. Det jeg arbejder med er, at det hele skal ligge i baghovedet. Man tænker ikke over, hvorfor man gør det. Din krop ved præcis, hvad den skal gøre i denne her situation og det ved den kun fordi vi har lavet 1000 gentagelser. Der er bl.a. også lukkede øvelser, hvor man skal afstandsbedømme, hvornår skal man sætte af og hvilken afstand skal man have til angriberen.
Hvordan ser du det generelle målmandsniveau på både talentcenter og på de mindre akademi-årgange?
– Jeg synes faktisk, vi har et sindssygt højt niveau. Var jeg kommet helt udefra, så havde jeg ment det samme. Vi har mange målmænd, der komplimenterer hinanden sindssyg godt. For eksempel på U15 har vi Frederik, som er en høj gut, der er god i luften og så Samir, som er en lidt mindre målmand, der har fremragende fødder. Det er rigtig fedt for så kan man ligesom koble dem sammen og de kan lære lidt af hinanden.
– Vi skal have nogle flere ind, som kan presse hinanden. Der kunne jeg godt se, der blev presset lidt på især ham U13-målmanden, som er sindsyg god. Det samme gælder målmanden på U14. Da jeg var på deres alder spillede jeg i Helsinge og der var der ingen specifiktræning, som der er her og det er jo en stor grund til at de er så gode, som de er, afslutter Oliver Stender med glød i øjnene.
Fchtalent.dk glæder sig til at følge udviklingen og ønsker Stender og hans holdkammerater i Hørsholm alt det bedste i pokalen mod AC Horsens.
/dhn