U12: Ja tak

FC Helsingør Akademi fortsætter holdsamarbejdet for U12

FC Helsingør Akademi fortsætter efter sommerferien med et U12 holdsamarbejde. Det betyder, at de dygtigste u12 spillere fra vores lokale klubber igen får lejlighed til både at træne og spille kampe sammen i FCH-regi. I år kommer den godt 20 mand store trup til at bestå af spillere fra Espergærde IF, Humlebæk BK, Nødebo IF, Frem Hellebæk Fodbold, Hornbæk IF Fodbold, Gilleleje FK og Helsingør IF.

”Første år har været en stor succes. Vi har kunnet se, hvordan de unge spillere er gået fra at være modstandere til at arbejde for og med hinanden på banen”, siger René Lybek Hansen, Børne & Ungdomsudviklingstræner. Han har det første år har været helt tæt på det nye set up og i tæt dialog med teamet omkring holdet. ”Udtagelsen til u13-holdet blev denne gang både lettere og sværere. Lettere, fordi vi kender spillere bedre, og sværere fordi rigtig mange af drengene er vokset med opgaven. ”

FC Helsingør byder nu årgang 2009 velkommen i samme set up. Det vil sige fast mandagstræning på FC Helsingørs baner suppleret med både træningskampe og kampe i SU-rækken mod dygtige modstandere på SU-niveau suppleret med TOP-Center træning om fredagen. Cheftræner bliver Lauritz Hetman og assistent Anders Huusom.

”Vi oplever, at det løfter spillerne at træne på og ved det nye stadion. De kommer helt tæt på elitemiljøet. Samtidig skærper holdsamarbejdet spillerne. De gør hinanden bedre. Det er meget positivt”, forsætter udviklingschefen.

Talentudvikling – der er rift om de unge talenter
Der er rift om de bedste unge spillere, fordi fokus på talentudvikling er taget til. De større klubber syd for FCH samler nemlig i stigende grad de bedste spillere på elitehold nogle steder allerede fra u10. De træner sammen mindst 4 gange om ugen eksklusive kamp. Den samme mængde fodbold tilbyder FCH i holdsamarbejdet. I den sidste ende handler det om, at spillere (og forældre) får et attraktivt træningstilbud allerede fra u12, suppleret med træning i egen klub. Mod slutningen af sæsonen udtages truppen til det kommende FCH u13.

Ryste sammen ture & sportslige udfordringer mod nogle af Danmarks bedste I løbet af året er drengene fra holdsamarbejdet desuden på fodboldture sammen. I år var et udvalgt hold med til Gellerup Elite Cup, en god håndfuld spillere var med u13 i Viborg. Turene er med til at ryste drengene yderligere sammen.

Tæt dialog mellem samarbejdsklub/træner/spiller og FCH u12 De enkelte spillere kan spille for både egen klub og FC Helsingør. I princippet kan de spille for egen klub den ene dag og FC Helsingør den næste – i nævnte rækkefølge. Senest onsdag meddeler FCH de lokale trænere, hvilke spillere, man ønsker at benytte. Det giver træneren mulighed for at tilrettelægge ugens sidste træning ud fra de spillere, som han kan disponere over til kamp.

FCH Akademi glæder sig til at følge det nye hold efter sommerpausen.

FLERE NYHEDER

Nyheder

Børnefodboldens Hus

På FC Helsingør Akademi vil vi gerne børnefodbolden. Derfor glæder vi os over, at vi i tæt samarbejde med F.C. København kan lancere strategien og

Læs mere