Uddannelse og videreudvikling af FCH Talent scout setup

Søndag mødtes FCH Talent Akademis scouts til endnu en uddannelses-dag, noget vi gør 4x årligt for at vidensdele og dygtiggøre os – samt takke scouts for den store indsats med lidt til ganen.

Efter sidste møde ønskede vore scouts et fast årshjul som mere specifikt definerede kommende periodes opgaver. Dette blev gennemgået og vi har nu en endnu stærkere plan for hvornår vi ser hvilke årgange og kampe.

I vores daglige virke som scouts, er det vigtigt vi ved, hvilke typer spillere vi kigger efter – samt hvilke færdigheder der passer til netop FCH’s måde at spille fodbold på. Til dette gennemgik vi på dagen en ny og opdateret Talent identifikation – i daglig tale Talent-ID som passer endnu bedre til vores spillestil.

Ovenstående har så kastet nye positionsbeskrivelser af sig – disse gennemgik vi også – og fik dermed sat et nyt og mere dybdegående værktøj i søen – som højner kvaliteten yderligere i vore rapporter når vi er ude at se spillere.

Anders Conradsen lytter intenst med

Sidst men ikke mindst fik vi en god faglig snak om potentiale kontra præstationer, og fik sammen sat nogle rammer og tanker i forhold til, hvad vi i FCH definerer på de to parametre. Så vi fremadrettet også bliver stærkere til at se ens på dette og adskille det ene fra det andet på de unge talenter.

Tak til de fremmødte scouts for det store engagement og en tak til vore sponsorer i afdelingen – Theis Vine og Support Us.

Se hele scout setup her: https://fchtalent.dk/om-os/scouting/

FLERE NYHEDER