Mod nye sejre. Stærk startopstilling i 2021 for FCH Talent Akademi.

2021 er skudt i gang. Fodbolden på banerne lader vente en smule på sig grundet Covid-19. Det skal dog ikke stoppe os hos fchtalent.dk. For der er godt nyt. Her kort nyt om navne og trænerpåsætning fra specifik træning u9-11 og op til u19.

Inden vi når til trænerne, så skal der lyde et stort velkommen til Stanley Durant, som allerede i november gjorde come back til FC Helsingør Talent Akademi. Stanley skal primært coache ved styrketræning for u15-17-19.

Ny mand i spidsen for vores Træningscentre Nord, Syd og Vest er Jesper Carlsen, som er godt uddannet via DBU. Jesper vil følge de unge talenter på deres vej mod u12 holdsamarbejdet. Han vil sikre optimal træning af de unge talenter og samtidig have tråd i det administrative jf. udviklingsplaner mv.

U12 holdsamarbejdet er stærkt bemandet med cheftræner Lauritz Hetman, Emil Lindberg, der assisterer en gang om ugen og den nye holdleder Simon Ebbe.

U13 får ny cheftræner. Karl Emil Nielsen (A-licens) kommer med frisk erfaring fra FCK og indgår i et stærk team med Peter Kuhlman, som de fleste ved også kan noget med målmænd. Karl Emil har været her før. Og er i fuld gang. Det oplever drengene allerede på fremsendte selvtræningsprogrammer. Teamet består derudover af Lauritz Hetman og holdleder Christine Dhurbourgh.

U14 får også nyt set up. Jacob Borg (B-licens) fra Frem Hellebæk glider ind på det stærke team med cheftræner Peter Sørensen og assisterer fra start to gange om ugen, når de velspillende drenge er på træningsbanen. Emil Lindberg er fast tilknyttet som træner tre gange om ugen og ny mand som holdleder er Jesper Staghøj.

U15 fortsætter med cheftræner Marcus Uglebjerg og Morten Mundus som assistenttræner. Sofus Storgaard er ny holdleder.

U17, der overvintrer på rækkens førsteplads, fortsætter med den stærke trio i form af cheftræner Daniel Pedersen og træner Martin Wood samt holdleder Søren Vest.

U19 starter med Jacob Wedell som assistenttræner i samarbejde med vikarierende cheftræner Daniel Pedersen.

Vores målmandstrænere er Patrik Brender (u12-19), førsteholdskeeper Kevin Stuhr Ellegaard (u15-19) og Peter Kuhlmann (u9-12 på to keepercentre).

Fysisk ansvarlig Nico (NN) og førnævnte Stanley Durant.

Mental træner: Kenneth Just Pedersen.

Og endelig her den stærke behandlerstab, som sørger for at optimere forholdene for vores unge talenter: NN (ansvarlig fysioterapeut), Niels Bøje (fys.), Lasse Christensen (fys.), Caroline Kirk Schad (fys.-studerende), Frederik Frost (fys.-studerende) og Hjalte Nørrmark (fys.-studerende).

Direktør for FCH Talent Akademi naturligvis Kenneth Rasmussen og på kontor, baner mv. Børne & Ungdomsudviklingstræner, Rekrutteringsansvarlig René Lybek Hansen.

Af Jesper Monrad Rendtorff 
Foto: Annamarrie Lennings

FLERE NYHEDER