En gang hver måned afholder FCH Talent Akademi et trænermøde for alle trænere og ledere på akademiet.
Møderne er vigtige i forhold til to helt overordnede punkter, videreudvikling og fællesskab.
FCH Akademiet er elite og det betyder vi hele tiden skal ligge helt fremme i forhold til nye tiltag og tendenser i moderne fodbold. På møderne har vi haft alt lige fra at Daniel Pedersen har holdt oplæg om arbejdet med vores førstehold, samt oplæg og diskussioner om bl.a. en videreudvikling af vores spillestil, mentaltræning, samarbejde og strategi.
Netop samarbejde og strategi var oppe og vende på det seneste møde, hvor vores meget engagerede bestyrelse var forbi i form af vores formand, Anders van Dhürbourgh-Jacobsen og bestyrelsesmedlem, Henrik Prahl. Anders og Henrik informerede om status på det gode samarbejde mellem FCH Talent Akademi og FCH A/S. Samt om status på klubbens strategiske pejlemærker og det fremadrettede arbejde med at videreudvikle Akademiet, i et tæt samarbejde mellem trænere, ledere og bestyrelsen.
Det vigtigste på FCH Akademiet, er vores spillere, og vi sætter derfor deres trivsel helt i top i vores arbejde med dem. Vi tror på at god trivsel understøtter en god performance, kort sagt så mener vi at, har man det godt på akademiet – så har man endnu mere lyst til at arbejde med sin fodbold. Majbritt Lyckhage fra FCH Akademiets samarbejdspartner, Cosmo Child, var at fortælle om arbejdet med akademiets trivselsundersøgelser. Hvor vi får vigtige tilbagemeldinger fra spillerne, som vi kan bruge aktivt i vores videreudvikling af vores talentmiljø.
Til sidst skal vi sige stort tak til vores gode ven af huset, Jørgen ”Hotdog”, som sørgede for at vi fik plejet fællesskabet med super dejlig mad og behandling til vores trænermøde.
Af Kenneth Rasmussen